De fleste heste og ponyer har forhåbentlig tilbragt mere tid ude på foldene end inde i stalden, hvilket har givet dem mulighed for at fylde deres depoter godt op i løbet af sommeren. Og det kan være lidt af en udfordring at overskue, at det allerede er tid til at planlægge vinterens management. Nogle hesteejere har igennem året noteret forskellige bemærkninger i en lille bog (eller på deres mobil), og jeg må indrømme, at jeg virkelig misunder dem dette. Det er nemlig et fremragende redskab, når vi når sensommeren og skal huske, om der var noget særligt, vi skulle tage hensyn til.
Når det er sagt, er det der ud over især vigtigt at være forberedt på de kommende aktiviteter. Hvis der er store træningsplaner eller aktiviteter, der kræver meget fysisk indsats, bør disse tages i betragtning i fodermanagementet. Hvis sommeren har budt på uventede udfordringer som skader eller sygdomme, som kræver særlig opmærksomhed i vinterperioden? Eller har forår og sommer været præget af forfangenheds symptomer, hovbylder, hoste osv. som naturligt vil påvirke planlægningen af foder til den kommende vinter? Disse faktorer er essentielle at overveje i sin planlægning.
Grovfoder:
Et af de første og vigtigste punkter er at sørge for at anskaffe det rette stråfoder.
Uanset om man laver aftaler om at købe små mængder eller investerer i et større parti, er det essentielt at have en analyse.
Stil gerne krav til jeres grovfoderleverandør om en dækkende analyse – jo flere vi er, der stiller krav, desto mere vil producenterne blive motiveret til at få dette på plads.
Tørstof, sukker, stivelse og protein indhold samt hygiejne er ofte tilstrækkeligt. Hvis man ikke har en analyse, skal man være opmærksom på, at alle andre anbefalinger i højere grad vil være vejledende.
Vær opmærksom på at grovfoder kan indeholde både græsser og bælggræs – derfor er det vigtigt at have stivelsesværdien med i en analyse.
Hygiejne analyse er din garanti for at grovfoderet er korrekt produceret.
Tørstof værdi i grovfoderet:
Grovfoder skal ud fodres i rigelige mængder, som minimum 2 kg per 100 kg hest i døgnet og her regnes med tørstof – det er altså vigtigt at kende sit grovfoders tørstofværdi – specielt med wrap er tørstofværdien vigtig, da 3 kg med en tørstofværdi på 60 ændre sig til 1.8 kg og de samme 3 kg ændre sig til 2.25 ved en tørstofprocent på 75 – når tørstofprocenten regnes med skal der ikke meget fantasi til at se at de 10 kg som mange mener er i orden til store heste, slet ikke er nok.
Sukker og stivelses værdi i grovfoderet:
Sukker og stivelse skal, når vi ønsker at ud fodre i rigelige mængder, tilpasses den enkelte hest, det er vigtigt at se på sin hest, dens huld, dens energibehov og dens evne til at konsumerer mængden af grovfoder.
Jo lavere procent jo bedre for nøjsomme og livsstils ramte heste, her tænker jeg specielt på heste der er i risiko for EMS og PPID samt heste, der har været forfangne eller fra naturen ikke har det store behov.
De laveste procenter kan laves på hø, men wrap af god kvalitet og med en god græsblanding kan sagtens komme ned på samme niveau – her er høsttidspunktet en vigtig faktor.
Protein værdi i grovfoderet:
Det er vigtigt at tage proteintværdi med i sin foderplanlægning – sådan at hesten ikke kommer i underskud eller overskud.
Mange har lidt kløver i græsset, dette kommer ganske naturligt og sprøjter man ikke vil der stille og roligt kommer både lidt urter og kløver i grovfoderet, det kan være en fordel i forhold til proteinniveauet, men skal selvfølgelig ikke overdrives.
Krybbefoder
Det er vigtigt at tænker i mangler og behov i forhold til grovfoder, når krybbefodret skal vælges
Og så det lille ekstra, så har mange heste problematikker der kræver enten lidt ekstra eller lidt mindre.
Vitaminer og mineraler er første vigtige parameter – Find et godt dækkende produkt, der lever op til de krav du har til din hest og som dækker hestens behov samt vær opmærksom på at mange vitaminblandinger indeholder fodermidler i form af hvedeklid, melasse, lucerne, grønt mel osv. Derfor er det vigtigt at tage dette med i udregningen.
Protein: Her er det igen vigtigt at se på sin analyse, mangler der protein i forhold til hestens behov, jo højere trænings mængde jo større protein behov, er det unge heste skal proteinet balancere til den høje ende, til gengæld så har ældre heste ikke behov for den store mængde, det samme gælder heste der ikke trænes, står skadet eller har boksro.
Fibre: Alle heste har brug for fibre, de fleste får de gennem grovfoderet, men det er en god ide at tænke fibre ind i alle foder udregninger. Mave og tarmsystemet fungerer bedst ved en optimal fiber sammensætning.
Kerner: Alle former for korn er sukker og dermed ”hurtig energi” der, hvis hesten kan bruge energien, er vigtigt for træningen og hestens velvære, men i langt de fleste hestes dagligdag ikke er nødvendig. Vælg dit kerneforbrug med omhu og vær også her opmærksom på hestens behov.
Kosttilskud til raske heste og ponyer
Ofte findes der store mængder af forskellige tilskud i et helt almindeligt foderrum – mængden er i de fleste tilfælde langt overdrevet og mange gange kilden til spekulationer for hesteejeren.
Når vi vælger tilskud til vores heste, er det vigtigt at se på behovet, samt at vi målretter tilskuddet til den enkelte hest og årsagen til at vi vil give tilskud. Samtidig skal vi ikke undervurdere vigtigheden af korrekt tilpasset foderplaner.
Et enkelt eller to forskellige tilskuds produkter bør være dækkende til raske heste, hvis de er korrekt tilpasset årsagen.
Ekstra vitaminer og mineraler, et boost, er en god ide omkring skift, fx efterår/forår, hvis hesten flyttes, skal i træning, har stået skadet og skal genoptrænes osv. altså i de perioder hvor hesten naturligt vil blive udfordret i forhold til immunforsvaret.
Ekstra proteiner, skal altid opvejes i forhold til behov – det er de færreste der har brug for ekstra proteiner, hvis foderplanen er korrekt sammensat.
Forskellige olier kan i visse tilfælde sagtens være et godt tilskud, men her skal behovet også tilpasses – ingen heste har dokumenteret brug for hverken 2 eller 3 dl olie dagligt – når vi snakker olie så er det en god omega 3 fedtsyre der tilsættes efter afstemt behov i små mængder dagligt fx. i vinterperioden.
Diverse muskelopbyggende tilskud, er overflødige med en god afstemt foderplan, men kan sagtens være et godt supplement i en genoptræningsperiode.
Kosttilskud til heste med og ponyer med issues
Snakker vi der-i-mod heste med skader, livsstilssygdomme osv. så er det vigtigt at have en behandlings plan sammen med sin foderplan – disse skal afstemmes og være i balance forat kunne give optimal støtte. Når vi ”booster” en hest med kendte problematikker, så er det endnu vigtigere at se på behov samt at tildele efter viden og ikke tro.
Urter, homøopati osv. skal altid afstemmes den enkelte hest for at give et optimalt udbytte og ”ting sker sjældent natten over” så husk din tålmodighed.
Urteprodukter skal altid gives med tanke for at det er naturens medicin og lige som med almindelig konventionel medicin, er der kontraindikationer (altså visse tilstande, der taler for at man ikke skal give urten) og bivirkninger, som skal tages med i overvejelserne. Det er en jungle og anbefales værdigt at kontakte en behandler, der kan testet om hesten har brug for urter, hvilke urter den har brug for og i hvilken dosis.
Netop dosis kan drille, for heste, der jo er designet til at spise planter er langt mere følsomme end mennesker og skal altså ikke have ganget sin urteblanding op så det passer vægtmæssigt.
Selv heste med problematikker behøver IKKE 17 forskellige homøopatiske produkter, 3 forskellige mælkesyrebakterie, ølgær i rå mængder eller 37 ubalancerede urter – dette er måske også de færrest der giver dette, men det er set.
En velbalanceret regenerations plan behøver ikke indeholde, mere end nødvendigt og det er i de fleste tilfælde 1-5 produkter der spænder over både homøopatiske produkter, urter, vitaminer, mineraler og fedtsyre.
Følgerne du ovenstående har du det bedste udgangspunkt for en god ride sæson.
Vil du læse mere om foderplan med Naturmedicinsk Sundhedstest
