Hest – EMS

Equine Metabolic Syndrom – EMS – insulinresistens

 

EMS er enhver hesteejers mareridt – vi ønsker alle det bedste for vores heste og med EMS inde på livet skal vi gennem hele resten af hestens liv sørge for en god diæt, ændrede livsvilkår og daglig motion.

Ser vi tilbage for bare 50 år siden var EMS ikke noget der blev snakket om, der var slet ikke den sammen opmærksomhed om sygdommen, om det var pga. hestenes levevilkår eller mangel på viden, er helt sikkert et evigt diskussions emne.

For samme 50 år siden havde vi ikke den viden ang. heste og fodring som vi har i dag, dengang var hø ikke noget der blev givet i for store mængder, til gengæld var halm ikke en mangel vare. Kerne af både byg og havre i pæne store mængder var ridehestens primære foder i krybben og vitaminer og mineraler var noget der naturligt forekom i det foder hestene fik.

Til gengæld var der ikke den samme koncentration af pesticider og kemi i produktionen af foder, vi brugte stadig de gamle sorter inden for frø og vi brugte mere tid på forberedelsen af jorden med naturlig gødningen.

I dag står vi så med mange heste der har EMS enten i udbrud eller som er på vej, det er svært at se om hesten bare er lidt buttet eller vi har med en EMS diagnose at gøre, men ligegyldigt hvad så er det vigtigt at vi begynder at se anderledes på fodring af vores hest allerede ved mistanken.

Nøjsomme heste er altid i risikogruppen, men det er bestemt ikke kun racebestemt, det kan ramme alle heste.

EMS er en kompleks lidelse og får at forstå EMS kommer her en meget forenklet forklaring – Equine Metabolic syndrome er en stofskiftesygdom der bla. påvirker insulinniveauet, det betyder at cellerne er dårlige til at reagere på bestemte insulin receptorer, dette er receptorer som insulinen i blodet skal binde til, så sukkerstofferne, der efter et måltid er blevet optaget fra tarmen og findes i blodet kan komme ind i cellerne.

Ved insulinresistens er der problemer med denne reaktion, der producers normal mængde insulin og når cellerne ikke kan optage dette bliver insulinen i blodet unormalt højt.

En hest med EMS har næsten altid fedtdepoter på udsatte steder på kroppen, typisk er det mankammen der bliver kraftig, der opstår ”hjerte numse” der kan være fedtdepoter ved gjordlejet og under maven – hesten fremstår lidt buttet og de fleste ville opfordre til lidt mere motion.

En hest med EMS er altid i risikogruppen for forfangenhed, også på tidspunkter af året hvor vi normalt ikke ser græsforfangenhed, en vinter forfangenhed skal føre til øget opmærksomhed på EMS.

EMS er en livsstilssygdom lidt lige som diabetes 2 hos mennesker, derfor er det også utroligt vigtigt at vi ser på det foder vi tilbyder vores heste, ikke kun i akut fasen, men igennem hele hestens liv.

Ser vi på en hests foder fra den er føl til den bliver gammel og skal på pension, skal det gennemgående tema være ”tilpassethed” vi skal hele tiden forsøge at tilpasse vores hestes adgang til foder til de livsvilkår de har.

Derfor er det også utrolig vigtigt at vi er opmærksomme og ærlige når vi skal give informationer til vores foderkonsulenter.

I dag har vi en hel industri af foderproducenter der har set lyset, det ene tilskud og fuldfoder efter det andet kommer frem med anbefalinger til specielt ems, forfangenhed og andre livsstilssygdomme og lidelser, og jeg kan kun opfordre til at lukke jeres punge godt og grundigt i – og få vejledning langt væk fra disse producenters konsulenter.

En EMS hest skal fodres enkelt og have de tilskud der passer til den og det kan ikke masseproducers men skal være en individuel vurdering, nøjagtig som med mennesker der har diabetes 2 (gammelmands sukkersyge)

Har du en hest hvor du enten har mistanke til at den har EMS eller har du fået det konstateret (det er altid en god ide at få tage en blodprøve, om ikke andet så på blodsukkeret (der kan være andre sygdomme der giver næsten sammen symptomer, men som skal behandles anderledes.)Så skal du være velkommen til at læse videre.

Du skal have din hest ned i vægt hurtigst muligt og det er utrolig svært da du ikke kan kontrollere hestens mæthedsfornemmelse, samt er det vigtigt at der er stråfoder til rådighed konstant. Efterfølgerne kommer der nogle gode råd til både at slanke din hest og til din hests fremtidige foderplaner. Husk foder planer er kun vejledende, du skal se og observerer din hest nøje

Du skal huske at alting starter i maven………………………….

Du skal altid starte med at se på dit grovfoder og dit krybbefoder – samt dit management.

En slowfeeder er en rigtig god ide, de kan laves rimeligt enkelt og til en overkommelig pris ved at tage en trækasse i en fornuftig størrelse alt efter hvor mange heste der skal gå på folden og sætte et hønet på en træramme over.

Dit grovfoder skal afstemmes, i dag er det svært at få hø eller wraphø med lavt sukkerniveau (under 8%) men du kan altid blande hø og halm eller købe halm med udlæg af græs til din slowfeeder.

Fordelen er at hesten er beskæftiget, at den har noget at spise konstant, uden at bliver overfodret.

Det er yderst vigtigt at din EMS hests mave fungerer optimalt, den mest enkle måde at sørge for dette er ved at give godt stråfoder.

Når jeg skriver godt stråfoder så er det ikke frøgræshalm, men ordentligt wraphø eller hø, samt godt velpresset vårbyghalm.

Står din hest i boks på andet en halm skal du sørge for at få installeret en slowfeeder i boksen, så du kan være sikker på at din hest altid har stråfoder til rådighed.

Når dit stråfoder er på plads, skal du til at se på vand – vand er en af de vigtigste kilder til velvære, vand er med til bl.a at udskille affaldsstoffer, regulere blodtryk, blodsukker samt er vand en stor bestanddel af hesten i sig selv.

Sørg altid for at din hest har frisk vand til rådighed både på fold, i boksen og tilbyd altid vand når du har arbejdet med din hest.

Vitaminer og mineraler er et must og et af de store områder inden for EMS heste – du skal give din hest gode vitaminer og mineraler hver eneste dag året rundt. Udover en god vitamin og mineral blanding er det vigtigt at se på om der kan gives nogle ekstra vitaminer og mineraler der kan afhjælpe gener i forbindelse med EMS.

Magnesium, B-vitamin, Zink, Mangan, selen og omega 3-6-9 olie er nogle af de ekstra tilskud det er vigtigt at tilføre – samtidig er hyben og æblecidereddike uundværlige.

Det er umuligt at give et fast mål for ovenstående, det er individuelt hvor meget af det enkelte mineral eller vitamin der skal til for at optimerer hesten, en underdosering vil være lige så fatal som en overdosering.

En test af den enkelt hest vil give et klart billede og dermed også en optimal tilførsel, samtidig er ovenstående kun et gennemsnits program de fleste heste har brug for både flere urter og mineraler og vitaminer, det er dog individuelt.

Krybbefoder, er og bliver det store spørgsmål og her skal man være meget opmærksom på det energi niveau der kræves af hesten.

Det er de færreste hårdt arbejdende heste der udvikler EMS, og så kan man så begynde at vurderer om ens hest er hårdtarbejdende – jeg ser sjældent hårdtarbejdende heste, til gengæld ser jeg ofte heste der bliver fodret som hårdtarbejdende selv om de kun bliver brugt 1-2 timer 3-4 gange om ugen.

En gennemsnits hest i Danmark er ikke hårdtarbejdende, faktisk kan de fleste heste leve ganske udmærket på foder der i diverse foderprogrammer og foderanbefalinger betegnes som ”vedligehold”

Når en ems hest skal have krybbefoder er der nogle klare parametre der skal holdes øje med –

1 – det er vigtigt at få fibre nok (maven skal fungerer)

2 – der skal tilføres så lidt sukker og stivelse som muligt

3 – vand tilført i krybbefodret giver bedre optagelse af næringsstofferne

Derfor vil mine anbefalinger altid være at give fx: roepiller og i visse tilfælde grøntpiller og lucerne, samt olie.

Husk altid at opbløde roepiller i vand natten over.

Når det er sagt er der selvfølgelige nogle undtagelser og endnu engang vil jeg opfordre til at kontakte en uvildig foderkonsulent.

Jeg har samlet nogle gode huskeregler udover ovenstående, disse er vigtigt til EMS heste, men alle heste kan have glæde af dem:

1: sørg altid for at din hest bliver undersøgt for orm og får ormekure eller begynd på ”alternativ orme strategi” se link https://cfab.dk/blog/alternativ-orme-strategi/

2:  sørg altid for at give din hest en loppefrøskalle kur mod sand og jord i tarmen minimum 2 gange om året, går din hest på jordfold så vil jeg anbefale at du giver loppefrøskalle kur 4 gange om året. Kuren består af 10 g loppefrøskaller per 100 kg hest dagligt i 14 dage

3: Bed altid smeden undersøge om blodomløbet i benet/hoven er ok

4: vær opmærksom på din hests almene tilstand, så dyrlæge eller behandler ved mistanke om mistrivsel kan kontaktes og en behandlingsplan sættes i gang.

Motion er en vigtig faktor for EMS hestes, min ½ til 1 times motion hver eneste dag, det er ikke nok at hestene kommer på fold, hesten skal enten rides eller gås med så både blodomløb, puls og insulinniveauet aktiveres.

At have en EMS hest er en evig kilde til at søge information ang. foder, stråfoder, gode vitaminer, fantastiske mineraler, nye tilskud osv.  min opfordring er ganske enkel at man som ejer skal se sig godt for, bruge sin sunde fornuft og se omhyggeligt på sin hest.

Samtidig skal man når diagnosen EMS enten foreligger eller mistanken begynder at melde sig, tænke meget over om man er i stand til at give sin hest vilkår der passer til dens nye livsvilkår.

 

© center for alternativ behandling – Jette Skovgaard Laubacher