Fuld Termografi – Hest, hund, kat

Fuld termografering betyder at der bliver taget ca. 15 – 30 billeder af din hest, hund eller kat – alt efter hvad vi i processen finder – disse billeder giver et fint og nuanceret, samt brugbart materiale til videre vurdering af hvilke tiltag, behandlinger osv. der skal iværksættes.

Efter termograferingen gennemgår vi de forskellige billeder på en større skærm, der giver mulighed for en mere detaljeret gennemgang og vurdering af materialet, samt forslag til efterfølgende behandling eller genoptræning.

Hvornår er en fuld termografering en god ide:

Det er en god ide at få en fuld termografering af din hest, hund eller kat engang imellem så du kan følge op på gamle skader eller for at komme en ny skade i forkøbet.

Skal du i gang med tilridningen af din hest er det utrolig vigtigt at der ikke er noget der gør ondt, der spænder eller gør tilridningen belastende – de fleste problematiske tilridninger hænger sammen med uopdagede smerter eller belastninger hos hesten

Vi har alle perioder med vores dyr hvor vi har en fornemmelse af at noget ikke er helt i orden, men vi kan ikke rigtig sætte en finger på hvad det skulle være, her er en fuld termografering en rigtig god ide for at klarlægge evt. skjulte skader.

Mange jagthunde og andre brugshunde har en utrolig evne til at ”glemme” smerter når de arbejder, en termografering før og efter en periode med meget arbejder vil altid være en god rettesnor.

Både hunde og heste der går konkurrence og skal præstere det optimale vil have glæde af en fuld termografering både inden en stævne/show periode og efter, sådan at ejer eller rytter kan træne optimalt og/eller være opmærksom på problematikker der uden opmærksom kunne give problemer i træning og præstation.

Scroll to Top