Hesteassisteret psykoterapi

Rideterapeutisk forløb – børn, unge og voksne

Vi er så heldige, at vi har mulighed for at kombinerer psykoterapi og rideterapi, hesteassisteret psykoterapi er en enestående terapiform, der på samme tid udfordrer og skaber ro samtidig med at øge klienten kropslige orienterien.

Det er vores klare mål at det skal være sjovt og trygt at omgås heste og ponyer, samt oparbejde en god og stabil omgang med hestene og ponyer på et niveau, der afspejler, det terapeutiske arbejde.

I rideterapi indgår øvelser, der motiverer til kontakt med hesten, som tilsvarende giver en følelsesmæssig feedback og derved styrker klientens tillid og nærvær til hesten eller ponyen.

Når kontakt mellem klient og hest eller pony er etableret, arbejder vi intuitivt, med fokus på bl.a. zonen for nærmeste udvikling, hesteassisteret kropsorienteret terapi og neuropædagogisk tilgang gennem øvelser med hesten eller ponyen, som det pædagogiske og terapeutiske virkemiddel, der er medvirkende til at opøve kompetencer og værktøj til brug i klientens dagligdag.

De rideterapeutiske øvelser klienten møder er målrettet og fokuseret til klienten indenfor det kropsorienteret psykoterapeutiske område, hvor også vejrtrækning og neuropædagogisk terapiform indgår.

Rideterapi er et psykoterapeutisk behandlingsforløb med fokus på samspillet mellem klient, hest eller pony og terapeut. Det er ikke nødvendigvis ridning, der er vigtigst med samværet og omgang med en special trænet terapi hest eller pony

Et rideterapeutisk forløb starter altid i stalden og med at lære hest eller pony at kende. Det er derfor ikke nødvendigt at kunne ride eller kende til hverken heste eller ponyer

Alle klienter starter med at arbejde fra jorden, når klienten er klar til ridningen er det med trækker, herefter tager vi longen i brug og først når klienten har en rimelig sikkerhed, er tryg og har balancen på plads kommer klienten til at ride og udfører øvelser på egen hånd.

Hestene og ponyerne er specialtrænede til at deltage i det terapeutisk arbejde. De er rolige og rutinerede i omgangen med både voksne og børn.

Vi stiller strigler til rådighed som skal benyttes når der strigles før og efter ridning

Målgruppe:

Målgruppen for rideterapi er mangfoldig og udvikler sig konstant i takt med at vores samfund ændre sig. Børn, unge og voksne med sociale, sansemotoriske, psykiske, fysiske/motoriske, stress og følelsesmæssige udfordringer har særlig gavn af et rideterapeutisk forløb.

Sikkerhed:

Alle klienter skal bære en VG1 eller EN1384/2017 godkendt ride hjelm  og bruge denne ved omgang med hestene. Det er en god ide at have et par ridestøvler eller gummistøvler med en lille hæl, der må ikke rides i gummisko eller støvler med snørebånd. Vi har ride hjelme til rådighed, hvis man ønsker at låne, men en godkendt og veltilpasset cykelhjelm kan benyttest. 

Vi anbefaler at klienten tegner en ulykkesforsikring

Forløb:

Et forløb starter altid med en prøvetime så du har mulighed for at få en fornemmelse af om rideterapi er noget for dig.

Der er derefter mulighed for at bestille forløb af 4 og 12 gange samt længere forløb med fast månedsbetaling.

Hjælper:

Du står aldrig alene med hesten eller ponyen, du har altid en hjælpe ved hånden, der kender hesten eller ponyen og som kan guide dig, samt er lige ved siden af dig når du rider.

Det er dog helt ok at have egen trækker/hjælper med, det kræver, at trækker/hjælper er fortrolig med heste og ponyer og har gennemført et individuelt obligatorisk terapeutisk kursus, for at være optimeret i forhold til omgang med terapeutiske uddannede heste og ponyer. Kontakt os gerne inden rideterapetisk forløb for at aftale nærmere ved ønsket om egen hjælper på telefon 60 70 11 67

Rideterapeutisk forløb med egen hest eller pony:

Har du din egen hest er du velkommen til at medbringe den, forudsat at den er vacc. og ansvarsforsikret, samt selvfølgelig sød og omgængelig.

Scroll to Top