Inden for den sidste tid er det blevet populært at få sin hest undersøgt for sædstrengsadherance og eller fibrose, dette har afstedkomme at jeg både som vallakejer og behandler har være noget nysgerrig på denne problematik.

Som seriøs hesteejer vil jeg bestemt ikke sidde overhørig at min ellers velfungerende vallak skulle have stærke smerter pga. kastration – derfor gik jeg i gang med at undersøge alle mine vallaker (11 styk i alt) INGEN gav ved undersøgelse/test tegn på andet end kedsomhed.

Næste step var selvfølgelig at finde ud af om jeg overhovedet kunne finde ud af at undersøge dem, da jeg jo erfarer gennem de sociale medier at kun en enkel eller 2 behandlere og et par dyrlæger kan finde ud af at mærke om hestene har denne lidelse.

Som behandler har jeg selvfølgelig en stor interesse da jeg ikke vil gøre ondt værre for hestene som jeg behandler ved ikke at være opdateret inden for test osv.

Min holdning har hele tiden været at nogle heste (vallaker) selvfølgelig kan have denne lidelse og også smerter af samme, men at der må være noget, der udløser denne smerter idet nogle af de heste der får diagnosen er gamle og har været kastreret i mange år inden lidelsen bliver opdaget.

Samtidig må man formode at alle kastrede hingste altså nuværende vallaker der har gennemgået en stående kastration har ovennævnte problematik i mere eller mindre udtalt grad.

Når jeg vælger at gøre noget ud af at behandle heste med sædstrengsadherance er det af den simple årsag at operationen er vanskelig og for store og ældre heste en risiko der skal tages seriøst –

Hvis jeg gennem behandling af disse diasnostigerede heste kan minimere antallet af opererede har jeg også fjernet en risiko – det skal dog altid være inden for dyreetiske rammer.

Behandling i sig selv vil altid være individuel tilrettelagt alt efter den problematik jeg ser eller fornemmer er den udløsende årsag – Jeg kan derfor ikke komme med en færdig spise seddel og udtale at denne metode/måde kan påvirke sædstrengsadherance eller fibrose.

De heste jeg har haft i behandling har alle udvist symptomer fra bagparten, i adfærd, og energi niveau –  samtidig har der være gentagne behandlere og dyrlæge inden over og nogle gange gennem flere år uden bedring i situationen/symptomer.

Alle hestene har vist positive ændringer inden for minutter efter behandling, de har alle være utrolig trætte samt har nærmest skulle lærer at gå igen, altså har behandling haft en stor virkning og “den udløsende faktor” har været omfattende og derved påvirket kastrationsar/væv/sædstreng i stor grad, dermed har det være helt reelt at formode at det har stor indvirkning på hestens virke og velvære.

Alle er blevet testet/mærket på både før og efter med en meget stor og markant forskel, nogle har reageret mindre, andre har overhovedt ikke reageret på berøring/test efter behandling.

Der er ikke nogle klare indikationer af, at dem der ikke mærker noget efter behandling har brug for færre efterbehandlinger end dem der har en mindre reaktion, men de heste der efter behandling slet ikke var berøringssarte har efter min bedste overbevisning en nemmere genoptræning.

Alle heste jeg har behandlet har fået en første og meget dybdegående behandling der indebære både at mærke/teste for adherance men også test af ubalancer samt check af muskler og meridianer før den egentlig behandling samt minimum 1-5 efterbehandlinger, men har været i genoptræning under hele efterbehandlings forløbet.

Et gennemgåend faktum er at hestene har haft dårligt immunforsvar og har været i underskud i større eller mindre grad af vitaminer og mineraler.

At de har været muskelstive og at visse meridianer har været belastet/blokeret.

Jeg har valgt at giver alle behandlede heste homøopati og/eller urter for at støtte op om den behandling de har fået og i få tilfælde har jeg brugt bachs blomster remedier i en individuel blanding.

Når det er sagt så anderkender jeg selvfølgelig at sædstrengsadherance er en problematik man skal tage seriøst og det er ikke alle heste der kan hjælpes ved behandling og skal for at få et godt og smertefrit liv,  gennem en stor operation.

FREDERIK : Tak til Susanne Røssell

En dag i oktober bliver jeg heldigvis inviteret til at komme og både se og mærke på Frederik der lige er blevet undersøgt og har fået diagnosen “sædstrengsadherance” af en dyrlæge der vel at mærke ikke selv operere heste.

Frederiks ejer oplyser at Frederik ikke takter rent, at han har problemer (ondt) i bagparten – samtidig har Frederik være på slankekur og bliver redet et par gange om ugen samt bliver kørt.

Mit første møde med Frederik er en øjenåbner for mig – Jeg kan godt mærke at der er noget helt galt i lyskeregionen, behøver faktisk ikke røre, men kan nøjes med at sætte hånden på for at mærke denne ubehagelige varme – samtidig gør Frederik klart at han bestemt ikke synes jeg skal være i nærheden af det område – han både sparker og viger.

Efterfølgende tager jeg termografen til hjælp – og billederne taler deres tydelige sprog –

Frederik har ondt i bagparten fra krydset og ned mod halen samt i hele hans venstre bagben helt ned til koden – højre bagben er fint.

Jeg får lov af ejer at behandle ham og tager efter behandlingen (lokalt) på de belastede områder termografi igen – disse billeder viser tydeligt at belastningen i venstre bag har trukket sig tilbage til kun at omhandle krydset og ned mod haleroden.

Jeg får lov at mærke igen, jeg nærmer mig meget forsigtigt lyskeområdet og kan slet ikke mærke denne ubehageligt varme og jeg kan samtidig nærmet sætte en knytnæve op og rundt i området uden der er den mindste reaktion fra Frederiks side.

Vi, både ejer og jeg er noget overraskede over det hurtige resultat og vi aftaler at jeg kommer igen ugen efter og mærker efter igen, samt behandler hvis det er nødvendigt.

Efter en uge, hvor der fra ejers side bliver givet udtryk for at det er en helt anden hest, der takter rent, og ikke udviser smerter fra bagparten kommer jeg igen med min “grimme hånd” og kan mærke lidt varme men slet ikke i nærheden af første gang jeg besøgte Frederik – jeg behandler ham – en helbehandling, hvor hele kroppen gennemgåes, og alle spændinger og ubalancer udløses.

Efterfølgende sker det samme som første gang, Frederik er slet ikke påvirket når han bliver testet og undersøgt samt nærmest “løftet” i lyskeområdet.

Jeg vælger at give Frederik nogle homøopatiske midler, samt enkelt mineraler.

Efterfølgende har Frederik været fuldstændig rentgående, og træder fint ind under sig, han bliver redet i dressur og sprunget samt kørt – og meldingen fra ejer er at han aldrig har haft det bedre.

Jeg er i stadig kontakt med ejer og følger Frederik på tæt hold og bliver der det mindste vil han blive behandlet – jeg ved at ejer er af den seriøse slags og kan Frederiks sædstrengsadherance ikke holdes i ave og bliver han pludselig dårligt gående igen, vil han bliver indstille til operation.

Målet er selvfølgelig at Frederik ikke har smerter, at han ved disse få behandlinger og måske et par opfølgende et par gange om året kan undgå operation, der i alle hesteejeres univers er et traume.

Her 5 måneder efter første behandling (2 ialt) er meldingen uændret, Frederik er er rentgående, han bliver redet og kørt og viser ingen tegn på ubehag hverken fra bagparten eller fra lyskeområdet (er ikke berøringssart)

Jeg vil løbende skrive i denne artikel både for at følge Frederik, men også for at dele ny viden og nye indput med alle der har interessen.

 

HOBBY

Hobby er min egen vallak, kastreret i tyskland på et eller andet tidspunkt i hans meget unge år – jeg ved ikke om han er stående eller liggende kastreret.

Hobby har være min prøveklud i flere år så han er for at sige det gennemchecket og fundet fri af sædstrengsadherance.

Hobby er samtidig nok den hest i min stald, der er mest behandlet gennem årene – dejligt blød og nem at arbejde med.

En dag for han kollik og står faktisk 3 dage hvor vi ikke ved hvilken vej det går, gudskelov får han det bedre og er ovre det værste – men der er sket ændringer – hans bagpart er sart, han går underligt på benene og han er blevet “en sur gammel mand”

Jeg vælger at checket ham godt igennem og mærker/tester også for sædstrengsadherance og stor var min overraskelse – han reagerede kraftigt på berøring – faktisk sparkede han efter mig.

Han blev selvfølgelig behandlet med et par dages mellemrum i en uges tid, fik urter og homøopati –

efter ca. 14 dages behandler pause mærkede/testede jeg igen og der var heldigvis ingen reaktion.

Min umiddelbare tanke var at han virkelige var belastet i sin krop, havde nærmeste ikke en muskel uden spændinger og var stiv i hele kroppen – han immunforsvar var i bund – alt dette både mærkede og testede jeg inden jeg startede behandling – dette har formentlig udløst problemer og givet ham sædstrengsadherance.

jeg checker ham jævnligt og der er i dag ikke antydning af sædstrengsadherance og han er blød i muskulaturen, hans immunforsvar er i top og han fungerer optimalt.