Termografi i forbindelse med anden behandling eller genoptrænings forløb

For både mennesker og dyr er det vigtigt i et behandlings eller genoptræningsforløb at kunne følge ændringer og dermed kunne rette både træning og behandling ind.

Når vi bruger termografi i forbindelse med behandling, er det altid vigtigt at huske at, det er et redskab der giver visuel information og indsigt, det er ikke en behandling i sig selv og kan ikke give en diagnose.

Termografi understøtter behandling fx i forbindelse med ryg-problemer, belastningsskader, sportsskader, kropslige ubalancer og visse skeletproblematikker, hvor termografen kan give en indikation af asymmetrien og dermed en rettesnor for en manuel behandling evt. genoptræning.

I forbindelse med mere diffuse smerter påvirkninger, der giver daglige ubehag og gener, fibromyalgi, slidgigt, gigt, piskesmæld, spændinger fra belastninger osv. der ikke kan ses på et alm. røntgenbillede er termografen et fantastisk værktøj til at finde veje til at afhjælpe og aflaste.

I et genoptræningsforløb, hvor succesraten afhænger af korrekt belastning og træning er termografen et næsten uundværligt redskab og vi tilbyder til både mennesker og dyr at følge genoptræningen med termografering efter individuelle intervaller.

Inden for det terapeutisk arbejde med indlæringsvanskeligheder, koncentrationsbesvær, hukommelses problemer og visse andre kognitive problematikker kan et termografisk billede være en del af det mere fysiske billede på ovenstående problematikker, sådan at det terapeutiske arbejde kan understøttes af manuel terapi og specifik træning.

 

Scroll to Top