Sommeren går på held, selv om det er svært at se i denne herlige tid
Betyder det, at det er nu vi skal planlægge vores fodermanagement, så vi er godt rustet til vinterens aktiviteter.
Først og fremmest er det en god ide at være på forkant med de planlagte aktiviteter, er der store trænings planer eller trænings krævende aktiviteter, så skal de regnes med ind i et fodermanagement.
Har sommeren budt på uforudset bump på vejen i form af skader, sygdomme osv. som der skal tages ekstra hensyn til her i vinterperioden eller har forår og sommer været plaget af livstilsygdomme, som jo naturligt vil være udslagsgivende for en kommende vinters planlægning mht. foder osv.
GROVFODER:
Grovfoder er den største foderkilde og derfor er det også vigtigt at vi er omhyggeligt med at vælge det rigtige.
En af de første og vigtigste punkter er, at få indkøbt korrekt stråfoder, om man laver aftaler om at aftage små mængder, eller man køber et større parti så er det godt og vigtigt, at have en analyse. Stil gerne krav til jeres grovfoder leverandør om dækkende analyse – jo flere vi er der stiller krav om, jo større bliver interessen fra producents side for få dette forhold i orden.
Tørstof, sukker, stivelse, og proteinværdier er i langt de fleste tilfælde nok, men også næsten uundværlige, når vi snakker grovfoder til almindeligt brug for hesteejeren. Har man ikke analyse skal man regne med at alle andre anbefalinger vil være vejledende i større grad end når analysen er en medspiller.
Tørstof værdi i grovfoderet:
Grovfoder skal ud fodres i rigelige mængder, som minimum 2 kg per 100 kg hest i døgnet og her regnes med tørstof – det er altså vigtigt at kende sit grovfoders tørstofværdi – specielt med wrap er tørstofværdien vigtig, da 3 kg med en tørstofværdi på 60 ændre sig til 1.8 kg og de samme 3 kg ændre sig til 2.25 ved en tørstofprocent på 75 – når tørstofprocenten regnes med skal der ikke meget fantasi til at se at de 10 kg som mange mener er i orden til store heste, slet ikke er nok.
Regnestykke ser sådan ud:
10 kg med en tørstofprocent på 60 – giver 6 kg grovfoder målt i tørstof.
500 kg hest skal have minimum 2 kg pr 100 kg – giver minimum 10 kg grovfoder i tørstof.
Altså mangler der minimum 4 kg grovfoder, for at vi kan lave en korrekt grovfoderberegning.
Eller
10 kg med en tørstofprocent på 75 giver 7.5 kg grovfoder målt i tørstof.
500 kg heste skal minimum have 2 kg pr 100 kg – giver minimum 10 kg grovfoder i tørstof.
Altså mangler der minimum 2,5 kg grovfoder, for at vi kan lave en korrekt grovfoderberegning.
Sukker og stivelse værdi i grovfoderet:
Sukker og stivelse skal, når vi ønsker at ud fodre i rigelige mængder, tilpasses den enkelte hest, det er vigtigt at se på sin hest, dens huld, dens energibehov og dens evne til at konsumerer mængden af grovfoder.
Jo lavere procent jo bedre for nøjsomme og livsstils ramte heste, her tænker jeg specielt på heste der er i risiko for EMS og PPID samt heste, der har været forfangne eller fra naturen ikke har det store behov.
De laveste procenter kan laves på hø, men wrap af god kvalitet og med en god græsblanding kan sagtens komme ned på samme niveau – her er høsttidspunktet en vigtig faktor.
Protein i grovfoderet:
Det er vigtigt at tage proteintallet med i sin foderplanlægning – sådan at hesten ikke kommer i underskud eller overskud.
Mange har lidt kløver i græsset, dette kommer ganske naturligt og sprøjter man ikke vil der stille og roligt kommer både lidt urter og kløver i grovfoderet, det kan være en fordel i forhold til proteinniveauet, men skal selvfølgelig ikke overdrives.
KRYBBEFODER:
Det er vigtigt at tænker i mangler, når krybbefodret skal vælges
Hvad mangler min hest når den er dækket ind med grovfoder?
Vitaminer og mineraler er første vigtige parameter – Find et godt dækkende produkt der lever op til de krav du har til din hest og som dækker hestens behov samt vær opmærksom på at mange vitaminblandinger indeholder fodermidler i form af hvedeklid, melasse, lucerne, grønt mel osv. Derfor er det vigtigt at tage dette med i udregningen.
Det er vigtigt at kende sin hests behov – mange heste har problematikker der gør at de har brug for ekstra næringsstoffer, her vil det klart være en fordel at få testet hesten individuelt, sådan at man kan målrettet og opfylde behov uden at skulle gætte sig frem.
Protein: Her er det igen vigtigt at se på sin analyse, mangler der protein i forhold til hestens behov, jo højere trænings mængde jo større protein behov, er det unge heste skal proteinet balancere til den høje ende, til gengæld så har ældre heste ikke behov for den store mængde, det samme gælder heste der ikke trænes, står skadet eller har boksro.
Fibre: Alle heste har brug for fibre, de fleste får de gennem grovfoderet, men det er en god ide at tænke fibre ind i alle foder udregninger. Mave og tarmsystemet fungerer bedst ved en optimal fiber sammensætning.
Kerner: Alle former for korn er sukker og dermed ”hurtig energi” der, hvis hesten kan bruge energien, er vigtigt for træningen og hestens velvære, men i langt de fleste hestes dagligdag ikke er nødvendig.
Vælg dit kerneforbrug med omhu og vær også her opmærksom på hestens behov.
KOSTTILSKUD TIL RASKE HESTE:
Ofte findes der store mængder af forskellige tilskud i et helt almindeligt foderrum – mængden er i de fleste tilfælde langt overdrevet og mange gange kilden til spekulationer for hesteejeren.
Når vi vælger tilskud til vores heste, er det vigtigt at se på behovet, samt at vi målretter tilskuddet til den enkelte hest og årsagen til at vi vil give tilskud. Samtidig skal vi ikke undervurdere vigtigheden af korrekt tilpasset foderplaner.
Et enkelt eller to forskellige tilskuds produkter bør være dækkende til raske heste, hvis de er korrekt tilpasset årsagen.
Ekstra vitaminer og mineraler, et boost, er en god ide omkring skift, fx efterår/forår, hvis hesten flyttes, skal i træning, har stået skadet og skal genoptrænes osv. altså i de perioder hvor hesten naturligt vil blive udfordret i forhold til immunforsvaret.
Ekstra proteiner, skal altid opvejes i forhold til behov – det er de færreste der har brug for ekstra proteiner, hvis foderplanen er korrekt sammensat.
Forskellige olier kan i visse tilfælde sagtens være et godt tilskud, men her skal behovet også tilpasses – ingen heste har dokumenteret brug for hverken 2 eller 3 dl olie dagligt – når vi snakker olie så er det en god omega 3, 6 eller 9 fedtsyre der tilsættes efter nøje afstemt behov i små mængder dagligt.
Diverse muskelopbyggende tilskud, er overflødige med en god afstemt foderplan.
KOSTTILSKUD TIL HESTE MED PROBLEMATIKKER
Snakker vi der-i-mod heste med problematikker af enhver art, så er det vigtigt at have en behandlings plan sammen med sin foderplan – disse skal afstemmes og være i balance for at kunne virke optimalt. Når vi ”booster” en hest med kendte problematikker, så er det endnu vigtigere at se på behov samt at tildele efter viden og ikke tro.
Urter, homøopati osv. skal altid afstemmes den enkelte hest for at give et optimalt udbytte og ”ting sker sjældent natten over” det er værd at huske.
Urteprodukter skal altid gives med tanke for at det er naturens medicin og lige som med almindelig konventionel medicin, er der kontraindikationer (altså visse tilstande, der taler for at man ikke skal give urten) og bivirknings problematikker, som skal tages med i overvejelserne. Det er en jungle og anbefales værdigt at kontakte en behandler, der kan testet om hesten har brug for urter, hvilke urter den har brug for og i hvilken dosis.
Netop dosis kan drille, for heste er på mange områder mere følsomme end mennesker og skal altså ikke have ganget sin urteblanding op så det passer vægtmæssigt.
Selv heste med problematikker behøver IKKE 17 forskellige homøopatiske produkter, 3 forskellige mælkesyrebakterie produkter, ølgær i rå mængder eller 37 ubalancerede urter – dette er måske også de færrest der giver dette, men det er set.
En velbalanceret regenerations plan behøver ikke indeholde, mere end nødvendigt og det er i de fleste tilfælde 1-5 produkter der spænder over både homøopatiske produkter, urter, vitaminer, mineraler og fedtsyre.
Følgerne du ovenstående har du det bedste udgangspunkt for en god ride sæson.
Vil du læse mere om foderplan med Naturmedicinsk Sundhedstest