Hest – Forfangenhed

Hvordan forbygger vi forfangenhed, det er nok et af de spørgsmål jeg har fået fleste gange specielt dette år.

I år har været speciel, vinteren har været hård for mange af vores heste og ponyer, med udfordringer som mug, vinterforfangenhed, dårlige hove osv. og nu står vi så midt i foråret med forårsforfangenhed lurende om hjørnet, måske specielt for de heste og ponyer, der desværre også var udfordret i vinters og sidste forår.

Jeg kan ikke komme med et entydigt svar, men jeg kan klart sige, at det handler om management – Vi er nødt til at tænke i andre baner, tage ved lære af de oplevelser vi har samt være opmærksomme på det enkelte individ.

Vi kan ikke have hest eller pony efter et fastlagt skema. vi skal se på de individuelle behov, så den tid hvor alle heste og ponyer fik samme foder, samme mængde stråfoder og alle kom på højt døgngræs fra maj til oktober, er et overstået kapitel.

Stil krav til jeres opstaldning sted

De fleste har heste og ponyer opstaldet ude, så jagen på forebyggelse starter i princippet når det optimale opstaldningsstedet skal findes. Jeg ved godt, at man kan have ønsker der ligger på boks, lange foldtider, løsdrift, gode faciliteter, vandre folde, jordfolde osv. men det vigtiges te er muligheden for individuelt tilpasset forhold for hesten eller ponyen, så er det nemlig langt nemmere for dig som heste ejer at tage hensyn til din hest eller ponys behov.

Opmærksomhed

Når du har opmærksom på selv små ændringer, problematikker og hændelser så kan du, som hesteejer gøre en forskel før en situation udvikler sig i negativ retning.

  • Ved man at man ikke kan motionere sin hest, hver dag, så er det en god ide at have sin hest eller pony på en større fold med flere individer, forhåbentlig vil, der være mulighed for mere naturlig motion i løbet af dagen.
  • Ved man at ens hest har tildens til overvægt eller elevatorvægt, så skal man selvfølgelig tage hensyn til det i fodersammensætningen og samtidig forsøge at holde vægten stabil – Her er en foderplan vigtig og et fantastisk værktøj fremadrettet, men det er også vigtigt at se på om flokken passer samme mht. behov for stråfoder – så har du en pony der har tildens til overvægt, så skal den gå med andre ponyer med samme issue, så stråfoderet kan tilpasses flokkens behov.
  • Ved man eller har man en mistanke om en livsstilssygdom (ems eller ppid/cushing) skal man være meget opmærksom på evt. udfald, så man kan sætte ind med ændringer af management, næsten inden, der er tegn på ubalance.  Det kan betyde at man skal flytte sin hest eller pony fra en flok til en anden med mere optimale forhold.
  • Ved man, at ens hest har eller lider af mug, har været forkølet eller ramt af skader eller har fået medicin i løbet af vinteren, så er det en god ide at give en vitamin og mineral kur samt sørge for at give urter der støtter op om både immunforsvar og den symptom/lidelse der har været fremherskende. Det er vigtigt at huske at det skal være en individuel sammensat kur og det er derfor vigtigt at få sin hest testet med en naturmedicinsk sundhedstest.
  • *Ved man at hesten eller ponyen har fået binyrebarkhormon så skal man altid være opmærksom ved ind græsning og fortsætte denne opmærksomhed hele sommeren. Snak gerne med din dyrlæge, inden du giver binyrebarkhormon produkter, så du er godt informeret og kan ændre dit management, foderplan osv. 

“Kan leve på en sten”

Vi oplever, at vi får flere og flere heste og ponyer, som har svært ved at tåle det management vi kan tilbyde, her er det måske endnu vigtigere at se på hestens individuelle behov og i den proces stille krav til vores leverandører af wrap og hø om analyse ikke kun på sukker men også hygiejne. Det er samtidig vigtigt at sørger for at få udarbejdet en foderplan, der er rettet mod den enkelte hest eller ponyen og dens vilkår. Her kan en naturmedicinsk sundhedstest være første skridt på vejen. 

Lige som at du skal stille krav til dit opstaldningssted, din leverandør af wrap og hø, skal du også stille krav til krybbefoder og din foderkonsulent, hvis du vælger, at bruge en foderkonsulent der er tilknyttet et firma eller mærke så skal du være klar over at de samtidig med at de er foderkonsulenter også er sælgere, til gengæld kan du ofte få foderplanen gratis, vælger du derimod en foderkonsulent der ikke har salg af foder, hvor du skal betale for ydelsen, kan du næsten altid være sikker på at få en uvildig vejledning og foderplan. Begge kan være lige gode og lige dygtige, men for dig som heste og pony ejer er det vigtig viden du skal tage med i dine overvejelser.

Der er et hav af tilskud der lovprises i stor stil, men du skal huske at fordi nabohesten eller ponyen har haft glæde af et produkt så er det ikke sikkert at din hest eller pony har. Så brug kræfterne på at finde produkter og tilskud der støtter din hest eller pony. Sørg for at få testet hvilke urter, vitaminer og mineraler din hest eller pony mangler, allerede i det tidlige forår.

For at stråfoder, krybbefoder samt tilskud tilpasses hesten eller ponyen vil jeg anbefale at man får udarbejdet en Naturmedicinsk Sundhedstest til hest med foderplan. Du kan samtidig få testet dit hø og wrap samt de fodermidler og tilskud du allerede giver.

Ovenstående er anbefalinger, der selvfølgelig kan variere fra hest til hest

Sker det værst tænkelige,

Selv om vi forsøger at gøre alt for at undgå evt. forfangenhed, så kan det alligevel ske, at din hest står forfangen også selv om du har taget alle de hensyn du har haft mulighed for og været opmærksom på din hest eller ponys behov.

Fra den ene dag til den anden kan du stå med en forfangen hest eller pony og hvad gør du så, først og fremmest så skal du vide at der ligger mange anbefalinger tilgængelig på nettet, men det er bestemt ikke dem alle der er lige gennem tænkt. Så her kommer min version, brug den, noget af det eller spring den over.

Akut:

Hvad gør vi i den akutte fase

1: Fjern hesten/ponyen fra græs omgående og sæt den i boks med vædet sand på gulvet, så står din hest med køling konstant og det vil i den akutte fase være afgørende. 

2: Kontakt dyrlægen og få smertestillende, skal din hest gå længere end nogle få dage på medicin er det en god ide at sørger for at stabilisere tarmen med et godt præ og probiotika, IKKE ølgær, brug en plante eller algebaseret produkt. 

3: Hesten/ponyen skal kun have hø eller wraphø (gerne 2 slet)  det er vigtigt, at der er analyse på stråfodret, sådan at du kan regulere sukker indtaget mest muligt  og samtidig komme, så tæt på anbefaling (2.0 kg tørstof til 100 kg hest/pony) giv samtidig godt spisehalm (ad libitum) Det er en stor fordel, hvis du kan blande hø og halm så din hest har stråfoder så tæt på hele døgnet som muligt – i krybben kan du give opblødte roepiller uden sukker (blandingsforhold 1 del til 5 – 6  dele vand skal trække mindst 8 timer) og evt. lidt græspiller for smagen, heri kan du blande de nødvendige tilskud

4: Giv vitaminer og mineraler i normal dosis, men sørg for at der ikke er tilsat ølgær og foderemner som kan tilføre sukker og stivelse. 

5: Få udarbejdet en Naturmedicinsk Sundhedstest med fokus på forfangenhed, udrensning, homøopati, urter, fedtsyre osv. sådan, at du giver din hest/pony det, den har brug for og ikke stresser tarmsystemet yderligere ved at tilføre tilskud, der i bedste fald er unødvendige og i værste fald er problematiske. 

6: Sørg for at hesten eller ponyen har rigeligt vand – giv gerne i spand så du kan holde øje med indtaget. Nogle heste drikker ikke nok væske i den akutte fase, du kan derfor med fordel, sætte en ekstra spand i boksen og komme en kop kamillete i vandet samt sørger for at vandet er lunkent. Det er vigtigt at der også altid står en spand med helt rent vand.

7: Når hesten eller ponyen kan gå uden smerter, skal du lave en lille sygefold uden græs men gerne med sand – lidt efter lidt kan du give din hest eller pony mere plads – husk du skal altid have stråfoder på folden. Tag dyrlægen og smeden med på råd, når du ændrer dit foldmanagement. 

Fremtiden:

En hest eller pony, der én gang har være forfangen, er altid i fare og man skal altid være varsom og forebygge ved fx at få lavet en Naturmedicinsk Sundhedstest  en gang om året så man kan følge op på evt. nye ubalancer, skader, belastninger osv. der kan være medvirkende årsag til et evt. tilbagefald. 

Om din hest eller pony kommer på græs igen, efter en forfangenhed er altid et stort debatområde, nærmest religion og det kan virkelige sætte gang i en mere eller mindre konstruktiv diskussion, men fakta er at vi formentlig alle ønsker at vores heste og ponyer for et så normalt liv som muligt og det er for mange, at hesten eller ponyen kan nyde livet på en græsfold.

Endnu engang kommer vi tilbage til det optimale i forhold til opstaldning, for det optimale for en tidligere forfangen hest eller ponys fremtid er mulighed for individuelt tilpasset forhold der opfylder hestens eller ponyens behov.

Nogle få gode råd er:

1: Lad aldrig din hest eller pony komme på græs før du har snakket med dyrlægen eller smeden, de kender din hest og dens forløb. Husk ind græsning og vær opmærksom på, at du, selv om din hest eller pony går på græs, altid skal være klar til en timeout på en sand eller sygefold. 

2: Lad aldrig din hest eller pony komme på græs før nattens og morgenens frost/dug er fordampet. Vær specielt opmærksomt forår og efterår,

3: Sørg for at din hest er optimeret mht. vitaminer og mineraler, fedtsyre, urter og homøopatiske kure.

4: Lad aldrig din hest blive overvægtig, specielt i det tidlige forår er det vigtigt at din hest taber sig lidt, det er helt naturligt. 

5: Lad aldrig din hest få store mængder sukker og stivelse i krybbefodret og hold igen med færdigblandinger af urter. 

6: Sørg for, at din hest eller pony altid har stråfoder til rådighed i form af god spisehalm på græsfolden eller hø/wraphø blandet med god spisehalm på sand folden.

7: Motioner din hest dagligt, kan du ikke motionere, så skal du ændre på dit fodermanagement, så det passer til din hests behov. 

8: Det er en god ide at have en fast rutine, så du kan holde øje med selv små ændringer. Et foto taget samme sted ca. 1 gang om måneden er en god rettesnor og du vil kunne se selv små ændringer når du sammenligner foto.

Når dette er skrevet, er det vigtigt at huske at alt behandling er individuel:

Der kan være god effekt ved brug af fx. homøopatisk medicin og urter, men det skal være individuelt tilpasset den enkelte hest eller pony og ofte i kure, har du allerede fået udarbejde en naturmedicinsk sundhedstest  er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 60 70 11 67 mellem 8 og 11 alle hverdage, for opfølgende rådgivning og vejledning. 

Og så skal man huske, at det er helheden i behandlingen, efterværnet og/eller forebyggelsen der gør udslaget. Det er altså ikke “et produkt”, men synergien i stråfoder, foder, vitaminer, mineraler, olier, motion, foldforhold osv.

Du skal indstille dig på at have hest eller pony på en anderledes måde og du skal være opmærksom resten af hesten eller ponyens liv.

Det er en god ide at være obs på både EMS og PPID – klik og læs mere om disse livsstilssygdomme der øger hestens risiko for forfangenhed. 

På Center For Alternativ Behandling har vi stor erfaring med heste og ponyer og du er velkommen til at kontakte os for en snak om de muligheder du har for netop din hest eller pony. 

Har du yderligere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os enten på mail info@cfab.dk eller telefon 60 70 11 67 

Med venlig hilsen 

Jette Skovgaard Laubacher

Center for alternativ behandling

Scroll to Top